Du kan sikkert komme på flere eksempler fra dit professionelle liv.
Flere af eksemplerne griber fagligt ind i hinanden.
I samtalen med borgeren er det afgørende, at den på den ene side er empatisk og etisk, men også præcis og informativ.
Kvaliteten af en borgersamtale er afgørende for forventningerne og forløbet i den næste samtale.
For at sikre etik og faglig kvalitet i løsningen af kerneopgaven er det helt centralt at den kollegiale samtale fungerer og betragtes som det vigtigste redskab for kvalitetsudvikling og samarbejde.
Derfor skal samtalen hvile på en læringskultur med høj psykologisk tryghed, hvor alle mestrer konstruktive feedback metoder.
Den gode MUS samtale er en dialog om, hvordan medarbejderen oplever sig selv i opgaveløsningen, med alt hvad det indebærer af overvejelser om faglig udvikling, karakteren og omfanget af opgaver og meget mere. Lederen bør være nysgerrig på, hvilke forventninger, der kan være til ledelse, rammer og betingelser, samt hvor potentialet i samarbejdet kan boostes.
Derfor skal samtalen være godt styret og betragtes som et fagligt og ledelsesmæssigt udviklingsrum, hvor begge parter tilfører samtalen indhold med samme hensigt.
der er en stigende tendens til, at vi afløser den hierakiske organisation med mere organiske eller amøbiske strukturer, hvor velfungerende og bæredygtige kollegeskaber skal lede sig selv. Det har fået mange navne i bøgerne - men fælles for dem alle er, at kvaliteten af den kollegiale samtale er helt central.
I kollegaskabet skal vi kunne lede hinanden uden magt og lade os lede uden tvang. Samtalen skal være stedet, hvor vi finder den fælles mening, koordinerer, kvalitetskontrollerer og løser konflikter.
Derfor er god samtalekapital og samtalekompetencer absolut væsentlige.
Et godt salgsmøde er, når parterne oplever at have en ligeværdig dialog som er informativ, løsningsorienteret og værdiskabende. Sælgeren har det professionelle ansvar for at sætte scenen for at dette kan ske og skal kunne se sig og samtaleprocessen i et eksternt perspektiv.
Forhandling er en samtale som ofte starter med parterne i hvert sit udgangspunkt og med forskellige mål. Samtalens kvalitet afgør om det er muligt at opnå et resultat, som begge parter kan spejle sig i og er tilfredse med.
Forhandlingens samtale skal derfor være undersøgende, løsningsorienteret, empatisk, relationelt etisk, kompromissøgende og rummelig.
Jobsamtalen er en samtale, der peger ud i fremtiden. Her bruger parterne tid på at tale perspektiverne for et muligt samarbejde op og afsøge potentialerne i et muligt match.
En god jobsamtale er afgørende for hvordan starten bliver efter aftalen om ansættelsen. Holder billedet fra samtalen eller blev arbejdspladsen "oversolgt"? Er medarbejderen ligeså kvalificeret, som lederen fik indtrykket af?
Jobsamtalen skal derfor være undersøgende og sigte mod at være det bedste grundlag for en onboarding.
Det kan også hedde den svære samtale - men generelt handler det om at have jævnlige samtaler om den kollegiale relation.
Vi skal vide med hinanden, hvad der tænder os i opgaveløsningen og samarbejdet - og hvad der kan slukker vores ild.
Min erfaring er, at den type samtaler er væsentlige for udviklingen af konstruktive konfliktkompetencer og at denne type af samtaler skal ritualiseres, så de foregår jævnligt og på kendte og professionelt faciliterede processer med det formål og fokus at udvikle potentialer i samarbejdet.
Jeg trækker på et bredt teoretisk og praktisk felt i mit arbejde med samtaler og samtalekapital. Fra socialvidenskab over organisationspsykologi og terapi til kommunikation, journalistik og facilitering af Forum Teater.